|
Velkommen til jobportalen i A.P. Møller - Mærsk.
Brug søgefunktionen for at finde netop din karrieremulighed.
|
|
En lang række af forretningsområder
Med kontorer i omkring 130 lande og en lang række forretningsområder, byder A.P. Møller - Mærsk dig velkommen til en international organisation med mange varierede karrieremuligheder.
Bedrageri i forbindelse med rekruttering
Der er blevet konstateret tilfælde, hvor organisationer eller personer urigtigt har udgivet sig for at rekruttere på vegne af A.P. Møller - Mærsk eller på anden vis at være tilknyttet selskabet. Privatpersoner har modtaget henvendelser om, at deres kvalifikationer er fundet relevante for ansættelse i A.P. Møller - Mærsk A/S, og modtageren af henvendelsen er i den forbindelse blevet anmodet om at overføre betydelige pengebeløb som betaling for arbejdstilladelser, forsikringer mv.
Vi gør opmærksom på, at A.P. Møller - Mærsk på intet tidspunkt i sin rekrutteringsprocedure opkræver penge fra ansøgere, ligesom ansøgere altid vil skulle gennemgå en formel ansøgningsprocedure, før de i givet fald tilbydes ansættelse.
Sådanne henvendelser er falske. De hidrører ikke fra A.P. Møller - Mærsk og har ingen forbindelse med A.P. Møller - Mærsks rekrutteringsprocedure.
Kendetegn for de falske henvendelser kan være, at de ikke er sendt fra en A.P. Møller - Mærsk e-mail adresse /men f.eks. fra en gmail.com adresse), at det benyttede engelsk er dårligt, eller at der på et tidspunkt anmodes om betaling af pengebeløb. Vi anbefaler, at du ikke besvarer uopfordrede forretningsforslag eller tilbud fra personer, som du ikke kender. Undlad at videregive personlige eller finansielle oplysninger til nogen, som du ikke kender. Hvis du modtager en falsk henvendelse, anbefaler vi, at du videregiver de oplysninger, som du har om afsenderen (e-mail adresse, telefon/telefax numre etc.) til dit lokale politi
|